Teksten er stjerne. Retorikkens plads i studiet af videnskaberne
DOI:
https://doi.org/10.52610/rhs.v11i41.200Nyckelord:
Rhetoric, science, rhetorical analysis, communal competitiveness, incommensurability, Newton, Leibniz, Merton, KuhnAbstract
Artiklen1 beskriver hvordan retorikken har mindst to roller at spille i studier af videnskab: både som en udfyldning af andre grene af videnskabelige studier og som et supplement til disse. Som et eksempel på en udfyldende rolle viser Gross hvordan et videnskabeligt begreb kan beriges gennem en retorisk analyse af en typisk kontrovers: Her gælder det den navnkundige sociolog Robert K. Mertons begreb om den kollegiale konkurrence i det videnskabelige samfund, som det manifesteres i prioritetsstrider. Begrebet uddybes ved en retorisk analyse af Newton-Leibniz debatten om opdagelsen af differential- og integralregning som matematisk analyse (”calculus”). Som et eksempel på retorikkens supplerende rolle viser Gross at man ikke kan tage fat på problemstillingen med inkommensurable paradigmer – som først blev fremsat af Thomas S. Kuhn – uden at ty til retorisk analyse. I dette tilfælde tjener retorisk analyse både som en nødvendig teoretisk ramme og som en nødvendig bestanddel indenfor denne ramme. De to eksempler skal kraftigt antyde at et studie af videnskabelige værker som udelader retorikken vil være alvorligt mangelfulde.
Referenser
Birch, Thomas (1968): The History of the Royal Society For Improving of Knowledge From Its First Rise. A. Rupert Hall and Marie Boas Hall (red). A Facsimile of the London Edition of 1756-57. 4 vols. New York: Johnson Reprint.
Figgis, J. N. (1960): Political Thought From Gerson to Grotius: 1414-1625. Seven Studies. New York: Harper.
Geertz, Clifford (1973): The Interpretation of Cultures. New York: Basic Books.
Kuhn, Thomas S. (1970): The Structure of Scientific Revolutions. 2nd edition. Chicago: University of Chicago Press, 1970.
– (1993): “Afterwords”, i: Paul Horwich (red): World Changes: Thomas Kuhn and the Nature of Science. Cambridge: MIT.
– (2000): The Road Since Structure: Philosophical Essays, 1970-1993, with an Autobiographical Interview. (Red. James Conant and John Haugeland). Chicago: University of Chicago Press.
Merton, Robert M. (1973): The Sociology of Science: Theoretical and Empirical Investigations. (Red. Norman W. Storer). Chicago: University of Chicago Press.
Nersessian, Nancy J. (1989): “Scientific Discovery and Commensurability of Meaning”, i: Kostas Gavroglu, Yorgos Goudaroulis, Pantelis Nicolacopoulos, (red): Imre Lakatos and Theories of Scientific Change. Dordrecht: Kluwer, s. 323-34. DOI: https://doi.org/10.1007/978-94-009-3025-4_23
Nersessian, Nancy J. (2003): “Kuhn, Conceptual Change, and Cognitive Science”, i: T. Nickles (red): Thomas Kuhn. Cambridge University Press, s. 178-211. DOI: https://doi.org/10.1017/CBO9780511613975.009
Newton, Isaac (1980): “Account of the Book Entituled Commercium Epistolicum.” Philosophical Transactions, 29 (1715): 173-224. Reprinted in A. Rupert Hall. Philosophers at War: The Quarrel between Leibniz and Newton. Cambridge University Press, s. 263-314.
Oldenburg, Henry (1975-77) The Correspondence. A. Rupert Hall and Marie Boas Hall (red). 11 vols. Madison: University of Wisconsin P, 1965 73; London: Mansell.
Rhodes, Richard (1986): The Making of the Atomic Bomb. New York: Simon and Schuster.
Thagard, Paul (1990): “The Conceptual Structure of the Chemical Revolution”, i: Philosophy of Science, 57, s. 183-209. DOI: https://doi.org/10.1086/289543
– (1991): “Concepts and Conceptual Change”, i: J. H. Fetzer (red): Epistemology and Cognition. Doordrecht: Kluwer, s. 101-20.
##submission.downloads##
Publicerad
Referera så här
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Rhetorica Scandinavica
Detta verk är licensierat under en Creative Commons Erkännande-Ickekommersiell-IngaBearbetningar 4.0 Internationell-licens.
Open Access; CC Erkännande-IckeKommersiell-IngaBearbetningar 4.0
