Retorisk forhandling af følelse og stemning
DOI:
https://doi.org/10.52610/rhs.v22i78.41Nyckelord:
emotions, pathos, mood, the oratorical situation, Aristotle, Martin HeideggerAbstract
Hvor retoriske teorier om patos typisk fokuserer på strategisk påvirkning af publikum, sigter denne artikel mod en bredere fortolkning af følelser. Med afsæt i en række eksempler fra retorisk praksis, herunder fællesskabsfølelser i den oratoriske situation, argumenterer vi for, at visse følelser i retorikken hverken synes bestemmelige inden for fagets traditionelle følelseskategorier eller forekommer at have med en bearbejdning af publikum at gøre. Vi søger derfor at formulere et bedre grundlag for forståelsen af følelsernes rolle i retorikken: Med udgangspunkt i Aristoteles’ placering af patos under diathesis, publikums disponering for bestemte følelser, samt Heideggers udlægning heraf foreslår vi en skelnen mellem en teknisk patos vedrørende den strategiske bearbejdning af publikums følelser og en generaliseret patos, der overskrider publikums specifikke sindstilstand.
Referenser
Aristoteles. Retorik. København: Museum Tusculanums Forlag, 1983.
Condit, Celeste Michelle. “Pathos in Criticism: Edwin Black’s Communism-As-Cancer Metaphor.” Quarterly Journal of Speech 99, nr. 1 (2013): 1-26.
Cooper, John M. “An Aristotelian Theory of Emotions.” Essays on Aristotle’s Rhetoric, red. A.O. Rorty, 238-57. Berkeley og Los Angeles: University of California Press, 1996.
Dastur, Françoise. Heidegger: La question du logos. Paris: Vrin, 2007.
Derrida, Jacques. “Signature événement contexte.” Marges – de la philosophie, 365-93. Paris: Les Éditions de Minuit, 1972.
Gebauer, L., M.A.G. Witek, N.C. Hansen, J. Thomas, I. Konvalinka og P. Vuust. “Oxytocin Improves Synchronization in Leader-follower Interaction.” Scientific Reports 6:38416 (2016).
Green, Lawrence. “Pathos.” Encyclopedia of Rhetoric, red. Thomas O. Sloane, 554-569. Oxford, Oxford University Press, 2001.
Gross, Daniel M. “Introduction. Being-Moved. The Pathos of Heidegger’s Rhetorical Ontology.” Heidegger and Rhetoric, red. Gross og Kemmann, 1-45. New York, State University of New York Press, 2005.
Gunn, Joshua. “Speech is Dead; Long Live Speech.” Quarterly Journal of Speech 94, nr. 3 (2008): 343-364.
Heidegger, Martin. Gesamtausgabe. II. Abteilung: Vorlesungen 1919-1944. Band 18: Grundbegriffe der aristotelischen Philosophie. Frankfurt am Main: Klostermann, 2002.
Heidegger, Martin. Sein und Zeit. 11. uforandrede udgave. Tübingen, Max Niemeyer Verlag, 1967.
Johnson, Jenell. ““A Man’s Mouth is His Castle”: The Midcentury Fluoridation Controversy and the Visceral Public.” Quarterly Journal of Speech 102, nr. 1 (2016): 1-20.
Kjeldsen, Jens E., Amos Kiewe, Marie Lund and Jette Barnholdt Hansen. Speechwriting – The Art and Practise of Writing for Others. London: Macmillan Press, 2018 (in press).
Knudsen, Rachel Ahern. Homeric Speech and the Origins of Rhetoric. Johns Hopkins University Press, Baltimore, 2014.
Kosman, L.A. “Being Properly Affected: Virtues and Feelings in Aristotle’s Ethics”, i Essays on Aristotle’s Ethics, red. A.O. Rorty, 103-16. Berkeley og Los Angeles, University of California Press, 1980.
Rand, Erin J. ““What One Voice Can Do”: Civic Pedagogy and Choric Collectivity at Camp Courage.” Text and Performance Quarterly 34, nr. 1 (2014): 28-51.
Smith, P. Christopher. The Hermeneutics of Original Argument: Demonstration, Dialectic, Rhetoric. Evanston: Northwestern University Press, 1998.
##submission.downloads##
Publicerad
Referera så här
Nummer
Sektion
Licens
Detta verk är licensierat under en Creative Commons Erkännande-Ickekommersiell-IngaBearbetningar 4.0 Internationell-licens.
Open Access; CC Erkännande-IckeKommersiell-IngaBearbetningar 4.0
